Når vi får gæster indrettet vi os efter det. Vi rydder op, gemmer væk og mere eller mindre bevidst arrangeret det billede vi gerne vil have, at de besøgende får af os eller allerede har af os.

I nogen hjem er værterne ligeglade, uhøjtidelige og afslappede omkring hvordan de opfattes og fremstår når der kommer gæster. I andre hjem er hver en sofapude sat og de fineste glas på bordet. Det afhænger selvfølgelig af hvem som kommer på besøg og hvad vi som vært ønsker at opnå eller hvordan vi som sagt ønsker at fremstå. 

Christine Urfe Bendt har over tid observeret, hvordan folk hun besøger opbevarer og i nogen tilfælde udstiller deres ting på badeværelset, - Det kunne være den eksklusive parfume, de økologiske vatrondeller eller naturgummimenstruationskoppen i sit etui. Hun understreger, at hun på ingen måde har snaget! Christine har kun betragtet ting, som stod fremme / tilgængelige for blikke. Hun har helt konkret benyttet toilettet, vasket sine hænder og observeret hvad der lå/stod på hylden til venstre for håndvasken. 

Flakonfolket er Christine Urfe Bendts fortolkning af de mange indtryk hun har fået på sine toiletbesøg i private hjem, en stille kritik af alle de ting som hober sig op og som afspejler hvem vi er. Samtidig bliver de enkelte objekter til væsner som forholder sig til hinanden og beskueren, der forhåbentlig tager deres egen ”hylde” op til revision. 

Hylderne bugner 

Af dufte og cremer

Ikke som i en butik hvor personalet får mindstelønnen for at smile og ordne det i rækker, fylde op og vise frem 

Her pakket og sammenklemt på alt for lidt plads, som en overfyldt elevator eller gummibåd på vej. 

Jeg ser stabler af tomt emballage og de dyreste dråber alene på marmorhylden som et ekstraordinært badeværelsessmykke.

Her hvor jeg henter min inspiration står det tæt, et miks af flakoner, skrin og flasker, kasser med guldbogstaver i relief, vatrondeller i plastiktarm, tuber, rensevæske og endnu et etui. 

Nogen gemmer alt det tomme og brugte, især børn. De stikker næsen i låget og ved heller ikke,

at duften er harsk og gammel. 

Man burde ikke lave så store flakoner, så store mængder at beriget vand, som bedøver vore sanser og kvæler selvduften. 

Musk

Kokus

Taback 

For lidt og for meget 

flydende verdiløs valuta.

Jeg bruger stadig den samme som jeg fik i gymnasiet 

Nogen er allergiske 

eller bliver det

Jeg fandt Læsøler på dåse til en uhørt høj pris

hvad er det for en længsel,

som får nogen til at smøre hjemstavnsler i ansigtet og tro det gør livet lettere

Jeg køber ler i pallevis og hver dag begraver jeg hænderne i dets kølige favntag og mærker nærværet i alle de former jeg frembringer. 

Det gør mig lykkelig.