Skålobjekterne måler 60 cm i diameter og fra jeg lavede den første skål, til den sidste stod færdigbrændt, gik der 17 måneder. Jeg har kun brugt genbrugsler i form af forarbejdet overskudsler og fejlproduktion, som er tørret, knust og slæmmet op på ny. Glasurerne er rester, opskrab fra sprøjtekabinen eller slamkarret. Brugen af rest- og genbrugsmaterialer underbygger ideen om, hvordan dette nu er præget af fortiden. 

At ridse tekst i skålens læderhårde inderside betyder, at fortællingen om en fysisk hændelse, som skete engang, bliver til en konkret fysisk handling i det øjeblik, jeg trækker, skraber og ridser pinden gennem skålens overflade og frembringer en prægning. Samtidig skal jeg balancere med ca. 10 kg. vådt ler på et bræt, forme og glatte den buede, våde indersides overflade, så den er præcis klar til at modtage træpindens dom. Denne fysiske/kropslige handling ville jeg simpelthen ikke kunne tilføre teksten ved blot at skrive den på et stykke papir.

Når jeg også vælger at sætte lyd på ordene, er det fordi lyd er en vigtig informationskilde i mit liv. Jeg har et medfødt synshandicap så lyde, stemmer og betoninger former i den grad min verden.  

Tekster og lyd må gerne kopieres og bruges under henvisning til undertegnede. Personerne som optræder/omtales i værket er ikke anonymiseret. 

På billederne her ses værket installeret i SE udstillings og projektrum. 5 af skålobjekterne kan endvidrer opleves på KP24.

Jeg forestiller mig, at f.eks. 10-12 skålobjekter alle monteret på væg, kunne tilføre et tankevækkende, humoristisk og lidt finurligt tvist af det eviggyldige første kys, første kildrende fornemmelse eller første knald – analogt og æstetisk indrammet og ophængt på mit gamle gymnasium i Risskov. Bæredygtigt i bredeste forstand. 

Projektet er støttet af Århus kommunen via kulturudviklingspuljen.