Processens væsen kniber mig i armen, prikker mig i siden og puffer til min hånd. Væsnet får mig til at tvivle, takke og trutte munden i tænksomhed. Det tager magten, væsnet, besætter mit værk, forskyder mit centrum og alting drejer rundt i uigennemskuelige labyrintiske katedraler. Den oprindelige tanke opsluges og … et nyt mål får krop.

Jeg er fortabt, lader mig ustandseligt forføre af de flimrende mønstre, som trækker mig ind og ned i processens uovervindelige væsens favn i længslen efter vægtløs sansning … angst og euforisk i et. For selvom vejen virker bekendt, har jeg aldrig været her før.

Projektet er støttet af Århus kommunen via kulturudviklingspuljen.